Farveundersøgelser
Farveundersøgelser af inventar og historiske bygninger
Farveundersøgelser foretages typisk i forbindelse med renoveringer i historiske bygninger, men kan også foretages på inventar. Man afdækker de vekslende malingslag og dermed ’farvehistorien ’.
Farveundersøgelserne foretages gerne i forbindelse med bygningsarkæologiske undersøgelser, hvor bygningens dele gennemgåes og detaljer om bygningernes skiftende brug og tidligere om– og tilbygninger kan afsløres. Ofte kan farvernes relateres til skriftlige kilder såsom ejerskifter osv, andre gange må man datere bemalingerne mere åbent ud fra de anvendte bindemidler – om der for eksempel er anvendt olie eller alkydmalinger.
Farveundersøgelserne er dels en dokumentation af bygningens historie, dels kan den danne basis for en ny ’historisk’ farvesætning i bygningen.